Fritid
Livet som stævnerytter
For mig går fritid og arbejde ofte i ét. At have heste er ikke bare en passion eller en fritidsinterresse. Det er en livsstil.
For mig er det en kæmpe gave! At gå på arbejde og samtidig være omgivet af nogle af de væsner der betyder aller mest for mig.
Jeg har selv 3 heste. 3 søde damer. Min første hest, har min mor selv avlet, vi har altså haft hende hele hendes liv.
Vaka hedder hun. Hun er 16 år og dermed næsten ligeså gammel som mig. Hun betyder noget helt unikt for mig, da vi jo faktisk er vokset op sammen og jeg kender ikke til et liv uden hende.
Jeg har redet stævner på hende siden jeg var 6 år gammel, og i 2024 red vi vores første Danmarks mesterskab sammen. Nu er hun blevet pensioneret, og nyder livet hjemme på marken.
Da jeg blev konfirmeret i 2022, fik jeg den vildeste gave. Et lille føl, Litla-Øsp som nu er ved at blive tilredet. Hun har en god afstammning og er mit gyldne håb for fremtiden i sporten.
I Juli måned i år ankom en ny hoppe til stalden, Eik, en gude smuk 9 års som jeg har lånt, og uden tvivl den bedste hest jeg nogensinde har redet på. Sammen med hendes ejere, har vi store drømme for næste års sæson
om DM og forhåbentligt et Nordisk mesterskab. Ud over alt det sportslige med hestene, følger der også hvad jeg vil kalde mit livs fest. Om det er der hjemme i stalden eller ude på stævnebanerne, er jeg altid omgivet af de bedste mennesker.
De venner jeg har fået gennem sporten er fuldstændig uvurderlige for mig, og vi har "the time of our lives" hver gang vi er afsted sammen. Vi tager til rytterfester, hænger ud på tribunerene, hjælper hinaden i staldene og hepper på hinanden på banerne.
Det er bare fantastisk.
Venner og familie
Det er ikke nogen hemmelighed at de 8 måneder om året hvor der er stævner, der er der knald på. Og det er hårdt både fysisk og psykisk, men heldigvis er jeg omgivet af de bedste mennesker i min familie og venner.
De støtter og bakker op og jeg er dem evigt taknemlig for det. På trods af at jeg bruger meget tid på min sport, så elsker jeg altså også at være sammen med mine venner uden for sporten, og jeg bruger stortset alle weekender på at være sammen med dem.
Weekenderne bliver ofte brugt på fest fredag og lørdag, og så hygge derhjemme sammen med mine tætteste veninder om søndagen. Lige præcis som det skal være.